for¡trinefor¡trolde

for¡trodden

adj. _ 2.led: ´¡tråj¶èn alm.; ´¡trÒ¿èn Vends; ´¡trÒÛ¶èn Thy; *´trødden Him´Ø; også ´¡tråÛ¶èn HadsH (MØJy); også *´trådden SVJy; *´træjjen SØJy´S.

[egl. ptc. af for¡tryde (jf. ODS. fortræden); spredt i Hards (±NØ), MØJy´S og Sydjy´N, spor. i øvrige Nørrejy]

= fornærmet; modvillig; genstridig. wi blÒw ¡let fo¡trÒÛ¶èn ¡mæ¶ èÛ = vi blev lidt (= ret) stødt over det. $Torsted. Han wa en sær fortrødden (= modvillig) Fyr, han wild åltier det modsatt (= han ville altid det modsatte). SVJy. ¡he¬¶ès æ a ¡ræÛ¶ få, do fo èn ¡nièsè å fo¡tråÛ¶èn knejt ¡u¿Û ¡ow ham mæ din ¡lusèµè = ellers er jeg bange for, du får en næsvis og trodsig knægt ud af ham med (alle) dine lussinger. $Gosmer.

for¡trinefor¡trolde
Sidens top