for·træ
for¡træde| for·træ | for¡træde |
subst. _ 2.led: ´¡træÛ/´¡træ/´¡træj/´¡trær (K 4.1) alm.; ´¡trÉ Vends; ´¡tre $Læsø; ´¡trÉÛ $Lild; ´¡tröÛ Him´V, Ommers´V; ´¡treÛ $Hundslund, $Gosmer; ´¡træ¿Û $Ål, $Darum; ´¡træ¿r $Vodder; ´¡tre¿r $Hostrup; ´¡tre·è ØSønJy´SØ; ´¡triè Als; ´¡træ(r) Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.
= skade, ulykke; ondt. hañ haÛ ò¬èr gjow¶ haw¶ nÒj fòtrÉÛ, å hwafòr sku¬ haw¶ så gjÒr ham fòtrÉÛ = han (dvs. en gammel fisker) havde aldrig gjort havet nogen fortræd, og hvorfor skulde havet så göre ham fortræd. $Lild. a er ræ¶j, haj ska få he i få¡trÉ = jeg er bange for, han skal få hende i fortræd (dvs. gøre hernde gravid). AEsp.VO. E Byld¶ gö mæ Få¡tre¶r, dænd gö möj¶è ve¶ = Bylden gør mig Fortræd, den gør meget ondt. HostrupD.II.1.185. så ¡stærk såm ¡al¶ fò¡tre (= så stærk som al fortræd), alm. forstærkende udtryk. AEsp.Læsø. _ (talemåder, med varianter:) Der skal en Fejler til en Fortræd (dvs. en ulykke skyldes nogens forseelse). Nibe (jf. AEsp.VO.V.38). Mæ ska jÒr i skò¿n te gu· får eñtj å ha få¡trÉ ¡å ham = (man skal) holde Venskab med et Skaern for ikke at have Fortræd af ham. $Børglum. _ (også i videre betydning:) hans får¡trær ær, te han ka e§t sæj ¡næj = (hans) problem (er at han ikke kan sige nej). $Vroue. (muligvis ved sammenblanding med træde x:) næ¿è hañ æ fu¬¶, kåmè hañ læt i fo¡treÛ mæ di ¡anè = når han er fuld, kommer han let i fortræd, i splid med de andre. $Hundslund.
| for·træ | for¡træde |
| Sidens top | |