for¡tinne
for¡tjeneste| for¡tinne | for¡tjeneste |
verb. _ 2.led: udtales som »tjene x.
1) = tjene, indtjene [< ældre rigsmål; spredt i SVJy, VSønJy, ØSønJy´S og SSlesv, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder] hun måst få¡tièn hiñ ¡bryè mæ· ªte·chªkræÏèn = Hun måtte tjene sit Brød ved at sno Halmsimer (egl. at »krelle »tege). $Fjolde. Vi fæk manne Bøen, lidt o fortien, og Stien waar ett waan te o hold Hus mæ lidt = vi fik mange børn, lidt at tjene (dvs. tjente kun lidt), og Stine var ikke vant til at holde hus med lidt. JJacobsen.T.I.43f. _ _ (talemåder, med varianter:) E Præst og e Hund forten e Føde med e Mund = præsten og hunden tjener (begge) føden med munden. ØSønJy (Kok.Ordspr.82). æn fli§tè te©¶èr o æn dåw¶èn kræ·mèr fåtjæn¶ nåwèt (= en flittig tigger og en doven kræmmer fortjener noget), dvs. en kræmmer, der hvert sted giver sig god tid. Vestjy (F.II.316). hwa dær æ spå¿r, æ få¡tjæñt = hvad der er sparet, er tjent. $Darum. Dæn¶ Skæl¶eµ, Kuenen spå¶re, æ lise gu¶e som dæn¶ Mañ¶en fåti¶ne = den skilling, konen sparer, er ligeså god som den, manden tjener. MØJy. Wa dæ æ priet, de æ fåte·n = hvad der er pruttet (af prisen i en handel), det er tjent. ØSønJy.
2) = være berettiget til (belønning el. straf) [< rigsmål; spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll] sekè et ryw¡åw¶ hon fæk, mæn hon fo¡tent èt = sikke et rivaf (dvs. et hvast afvisende svar) hun fik, men hun fortjente det. $Hundslund. Han tænker o wos mæ dawwle Brø, / møj bæjjer, end vi hå fåtint et = han (dvs. Vorherre) tænker på os med dagligt brød, meget bedre end vi har fortjent det. ABerntsen.GÆ.20. _ (talemåder:) Dæj Hæst, dær få¡tjæn¶èr Hawrè bæst, får mejst o¶i = den hest, der fortjener havre bedst, får mest af den. AarbVends.1932.315. i gue øen fåtjænner i gue mæjjesøwn = en god middagsmad fortjener (at blive fulgt op af) en god middagssøvn. Engelund.KletP.II.11.
| for¡tinne | for¡tjeneste |
| Sidens top | |