for¡tæring

for¡tøde

for¡tærsket

adj.

[< Àfor´ 2, tærske x; spor. afhjemlet]

= rigsm. _ (overført:) han blöw så får¡tæskè te han ku snå¿r e§t kry·v hjem¶ = han blev så gennembanket, at han snart ikke kunne krybe hjem. $Vroue. no gammel få¡tæske hi¶står¶rier = nogle gamle, ofte fortalte historier. AEsp.VO.

for¡tæring	for¡tøde
Sidens top