for¡tænkt
for¡tæring| for¡tænkt | for¡tæring |
verb.
[< tære x]
1) = æde; spise [spredt afhjemlet] der er grænser får, hwa mæ ka få¡tÉÉr i sòò¶nt i warm, sòò Martin, haj war we dæ tÒ·lt mÉlma = der er grænser for, hvad man kan spise i sådan en varme, sagde Martin, han var ved den tolvte mellemmad. AEsp.VO. (overført:) de æ ¡hi¿l fo¡tæ¿r a ¡rÒst = det er helt fortæret af rust. $Torsted. (talemåde:) hal¶ rÒèn É bièr eçj hi¶èl få¡tæ¿r = halvt rådden er bedre end helt fortæret. $Hellum. \ (i ed:) Fanden fotæ·r mæ. *Him´V. *Anholt.
2) = bruge op (oftest om penge) [spredt i Sønderjy´S] hañ få¡tæ·è æ Ápæ·µ å è ¡kro = han brugte Pengene på Kroen. $Bov. (talemåde:) va æ få¡tièn de få¡tær æ = hvad jeg tjener, bruger jeg. $Fjolde.
| for¡tænkt | for¡tæring |
| Sidens top | |