for¡standelig
Çfor·stander| for¡standelig | Çfor·stander |
Se også Çfor·stander (subst., sms.led)
subst. _ med sideformen for¡stander. _ (n/ñ/(ç)j K 4.4:) få¡stañèr Nørrejy, $Hostrup; få¡sta(ç)jèr Vends (betydning 1); (vel med rigsmålspåvirket trykfordeling:) ¡fåªstañèr $Give, $Jelling, sideform i $Tvis; ¡fòrªstañèr Mors; ¡fårstaçjè (vist også få¡staçjè) $Hellum (betydning 2); ¡få·ståñèr Als.
[< £for´ 2]
1) = rigsm. (højskoleforstander mv.) [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ophavsmand, leder [kun anførte steder i Vends] hvæm ha wa(r) får·staçjèr får å jö de = hvem har været forstander for at gøre det, hvis værk er det; bruges særlig, når det er noget uheldigt, der er sat i scene. $Hellum. BørglumH.
3) = leder af landsbyens mænd mht. vedligeholdelse af gærder mv. omkring fælles engareal og lign. [Als´S; syn.: grande·foged] »Grandelaget styredes af to Forstandere, ¨ (de gav medlemmerne) Paabud om at bringe hver sit Stykke af det omgivende Gærde og Stendige i Orden og mærke deres Stykker med »Bomærker. Hvem der ikke efterkom Paabudet, idømtes Bøder af Forstanderne og »Ottemændene. Ussing.Als.31.
| for¡standelig | Çfor·stander |
| Sidens top | |