![]() | ![]() |
Se også Ìfor·stand (subst.)
subst. _ 2.led: (n/ñ/(ç)j K 4.4:) ´¡stañ¶/´¡stan¶ alm. i Nørrejy; ´¡sta(ç)¶j Vends; ´¡stå¿ñ Djurs, Samsø, Sydjy (stedvis som sideform); ´¡sta¿ñ/´¡sta·ñ (K 1.1) alm. i Sønderjy; ´¡stå·ñ Als. _ genus: fk. alm.; fem. Vends, $NSamsø; mask. $SSamsø, $Tved; også neutr. SønJy´S og ´Ø.
1) = rigsm. (hjernekapacitet, tænkeevne). en skarp får¡stañ¶. $Vroue. (fiskeren) haj ¡gu¶è fo¡stañ¶ ¡po¿ å ¡bro·© è ¡row¶r å è ¡skjø·Ûèr = havde god forstand på at bruge ror og skøder. Thy. hun havde jo aldrig "været ved sin Forstand", forklarede de (om en pige, de ville have på anstalt el. lign.). Bregend.Sød.I.39. mi Fåstand stæ stel (= min forstand står stille), om noget, man ikke forstaar. MØJy. è ¡dy·è hæ ¡å ¡djert fåªsta·ñ = dyrene har også deres forstand. $Øsby. Hun ho jo sånt e ledt Fåstån u øve di fem Sånse. Ja, hun løst ¨ å e ledt i e Suprianus = hun havde jo sådan lidt forstand ud over de fem sanser; ja, hun læste også lidt i »cyprianusen. HAlsinger. (JyTid. 28/11 1948). _ (i talrige talemåder, fx:) De gæ· me· ætte Tynde La·nd, som ætte Fòsta·nd = det går mere efter tønder land end efter forstand. Sundeved. do ka sa¶tj, do hòr entj no få¡sta¶j å dÒÒw mæ = du kan sagtens, du har ikke nogen forstand at plages af. AEsp.VO. han ¡hå¿è èn ¡gu¶è få¡stå¿ñ få han ¡bru¶è èn ¡alè = han har en god forstand, for han bruger den aldrig. $Ål. (han) slij·Ûè hans fo¡stañ¶ po æ awè sij· (= slider sin forstand på den forkerte side), bruger den po en fæj¶l må·Û (= på en forkert måde). $Ræhr. Han hær e Forstand i e Øst ligesom e Vindsel = han har forstanden i rumpen lige som bismervægten. Kok.Ordspr.20. (med ordspil:) Hva gær øwwer æ Forstand (= hvad går over forstanden)? _ En Luus. Feilb.FH.14.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = betydning [spor. afhjemlet] dæñ¶ få¡stå¿ñ hå¶è wi è ¡slæt eñt ªi = den betydning har vi det slet ikke i. $NSamsø.
3) efter min forstand = i min forståelse [spor. i SønJy] ætè ¡mit fåªsta·ñ, dvs. så vidt jeg forstår. $Bov. Kok.DFspr.I.292.
![]() | ![]() |
Sidens top |