for·støtte
for¡stået| for·støtte | for¡stået |
verb.
1) = rigsm. (fatte, begribe med forstanden). En mor ved sin datters lig: èn ka ¡it fo¡sto¿ èt = man kan ikke forstå det _ udtrykker den dybest følte sorg. $Gosmer. _ (talemåder:) ja, de få¡stoo¶r sæ, sòòe Pi·r, nær der war nooe haj entj få¡stu = ja, det forstår sig, sagde Peder, når der var noget, han ikke forstod. AEsp.VO. å lø·s u·n ò få¡sto¿ æ som ò plø· u·n ò so¿ = at læse uden at forstå er som at pløje uden at så. JMJens.Vend.250. å¬t få¡sto¿r sæj uÛèn fa§tèmañs kåk, dæñ¶ fåle©¶èr sæj (= alt forstår sig undtagen fattigmands kok, dvs. det mandlige lem, den forligger sig), med et ordspil og hentydning til fattigmands mange børn. Vestjy (F.II.251). \ (spec.:) ikke forstå = ikke være sikker på, være i tvivl om; have en fornemmelse af, mistanke om (etc.) [spor. i Thy; syn.: tvivle x (forb. tvivle på), vide x (forb. ikke vide)] ja, æ wÉl itj sÉj·, hwa orstal de wa, mæn æ fostå¿r itj, åm de wa itj dæ· i fæm¶ å fi¿rs = ja, jeg vil ikke sige (dvs. kan ikke sikkert sige), hvad årstal det var, men gad vidst om det ikke var dér i (18)85. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = kunne; være dygtig til [spredt i Midtjy´Ø, Sydjy og på Als] hañ fo¡stæ¿r å riw ¡te se (= han forstår at rive til sig), dvs. han er grisk. $Tved. hañ fo¡ståÛ å divi¡di¶èr èn = han forstod at dividere den, dvs. regne den ud. $Hundslund. hañ fo¡ste¿è se po manè teµ¶ = han er dygtig til mange ting. $Hundslund. \ der er noget/meget at for¡stå (ved/med noget) (el. lign.) = der kræves dygtighed for at klare (den pågældende opgave) [spor. i Midtjy´Ø] dæ æ møj¶ å få¡sto¿ mæ¶èt (= der er meget at forstå med det), dvs. mange ting at tage i betragtning. $Todbjerg. Kwenfålkèn i gamèl da·w sku ¨ åsè støv lyw¶s, å de wa Ûèr skam it så let å fo¡sto¶ ve = i gamle dage skulle kvindfolkene også støbe lys, og det var der skam ikke så lidt at forstå ved. NPBjerreg.ÅOmmers.36.
Forrige betydning - Næste betydning
3) lade (én) for¡stå, lade sig for¡stå med = antyde, tilkendegive, vise [spor. afhjemlet] hon loÛ fo¡sto¿ te hon mo¡ske¿ ¡nåk vi¬ ¡se·Ï ¡hu¿sèt. $Gosmer. a læt ham få¡stoo¶, haj entj sku kom ræçji hÉɶr mi·r = jeg lod ham forstå, at han ikke skulle komme løbende her (på besøg) mere. AEsp.VO. men de ku e aldri go an aa læ sæ faasto med = men det kunne det aldrig gå an at lade sig forstå med. Vends. _ (spec.:) è ¡læ·rè loj sæ ¡a¬è få¡stå = Læreren lod sig aldrig forstå, dvs. lod sig ikke mærke med noget (når der blev kastet snebolde efter ham). $Øsby.
4) det for¡står sig (sig selv) = det er klart, selvfølgeligt [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Fjædtebrøj fæk vi jo hiele Tijjen, det faastoer sæ! = brød med fedt fik vi jo altid, det er klart. LCRingsholt.TK.10. sin· fæk di ¡reµ·ªtromlèr a jæ¶n, å di wa jo møj¶ bæjèr, får¡sto¿r sæ = senere fik de ringtromler af jern, og de var jo meget bedre, det er klart. $Vroue. "Jo bejer do sier uj, desto snaarer tenker a, hun foer Lest te dæ ¨" (= jo bedre du ser ud, desto snarere tror jeg, hun får lyst til dig). "Ja, de forstoer sæ sjel," indrømmede Peter (der skulle på frieri). NMunk.K.7.
| for·støtte | for¡stået |
| Sidens top | |