for·spise

for·spring

for·sprekker

subst.

[< £for´ 4]

= talsmand, fortaler. tær han et siel, saa wil A wæ hans Forsprækker = tør han ikke selv (nemlig bejle til pigen), så vil jeg være hans talsmand. *Ommers (JPIvers.BB.11).

for·spise	for·spring
Sidens top