for·springer
for¡sprængelse| for·springer | for¡sprængelse |
verb.
[< Àfor´ 2, sprænge x; spredt i Hards, Sydjy og SønJy, spor. i øvrige Østjy og i Thy]
= forvride, forstuve; overanstrenge, sprænge (sene). han ho få¡spræ¿n hans ho¿n = han har forvredet hånden. $Voldby. (hvad er der sket med hans fod?) de æ nåk en Áse·n, dæ æ fåªspræ·ñ = det er nok en sene, der er (for´)sprængt. $Rise. da fader engang fåspræ·ñ (= forsprængte) en fod, strøg og læste J.M. over foden (jf. læse x), og så ¨ (blev den) atter rask. HPHansen.Opt. Man siger stadig (vedr. hold i nakken), at Nakken er "forspræend". Hards. \ (ptc., anvendt som adj.:) forsprængt = forvredet (etc.). (den »kloge kone kunne) sæj·n en fårspræ¶nd Lem· = signe et forvredet lem (dvs. læse over det for at helbrede det; jf. signe x). HPHansen.GF.I.125. Ohrt.DT.146. få¡spræ¿ñ = forsprængt; om Senebetændelse. $Vodder. \ (spec., om yverbetændelse:) *Hards (AarbVet.1955´56.72).
| for·springer | for¡sprængelse |
| Sidens top | |