for·spejl

for·spise

for¡spille

verb.

[< Àfor´ 2, spille x; spor. i Østjy´M og ´S]

= spille (sine kort) dårligt. han ho få¡spel¶t hans kwot = han har spillet sine kort daarlig (i konkret betydning). $Voldby. Hwæ Gong Klør saa wa Tromf, stak han hiele Drammen i sæ, bløu halfuld aa faaspellt sæ aa taft døgti = hver gang klør så var trumf, stak han hele drammen i sig, (så han) blev halvfuld og spillede kortene dårligt og tabte dygtigt. MØJy (PJæger.H.71).

for·spejl	for·spise
Sidens top