for·spøg

for·stamp

for¡spørge

verb.

[spor. i Nord- og Midtjy]

_ kun i flg. forb.: for¡spørge sig = spørge for meget. han får¡spø·èr sæ e§t = han forspørger sig ikke, dvs. han passer sig selv. $Vroue. _ (talemåder:) Mæ ka entj få¡spö sæ, mæn næmt få¡jö sæ (= man kan ikke forspørge sig, men nemt forgøre sig; siges) Til den, der har gjort et Arbejde forkert. AarbVends.1935.125. En kan letter forhør sæ end forspør sæ = man kan lettere høre forkert end spørge for meget. AarbHards.1930.129.

for·spøg	for·stamp
Sidens top