for¡sorget

for·spejl

for¡sove

verb. _ 2.led: (ptc.:) ´¡såwè(n) $Vroue.

[< Àfor´ 2; spor. i MVJy, SØJy, ØSønJy og på Als]

_ kun i flg. forb.: for¡sove sig = sove over sig. vi forsov vos æ morn (= os i morges). $Løjt. (talemåde:) En dåwn kand idt forsåww si, aa en duwle ikhilder = en doven kan ikke forsove sig, og en duelig ikke heller. Ussing.Erritsø.186 (med variant i Kok.Ordsp.120).

for¡sorget	for·spejl
Sidens top