for¡små
for·snak| for¡små | for·snak |
verb. _ med sideformerne for·snabel¡sere, for·snaben¡sere. _ 2.led: (b/ß K 4.3; l/Ï K 4.8) ´snabèl´ Nordjy (i Vends vsa. ´snaßèn´), Ommers; *´snobbel´, *´snovvel´, *´snø(v)vel´ MØJy (i ´S vsa. ´snabeli´); ´snoblè´ etc. Als. _ 3.led: ´¡si¶èr/´¡se·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[formerne med ´o´ muligvis påvirket af snuble x, formerne med ´ø´ formentlig af snøvle x]
_ kun i flg. forb.: forsnabli¡sere sig. a) = tale over sig; sige el. gøre noget dumt el. forkert [spredt i Vends, NØJy og MØJy, spor. i Thy´N, Fjends og på Als] Naar et Barn har "fåsnaßènsij¶è sæ" og sagt noget, som fremmede ikke maatte høre, (vil moderen gerne) pynte lidt paa det ved en formildende Fortolkning. $Børglum. (birkedommeren var) en grondskikkeli Mand, dæ somti ku faasnøvlisier sæ i Ivriheh (= somme tider kunne fortale sig i ivrighed, i retten). PJæger.G.16. Naar man spillede Dam med ham, kunne han fx sige: Aah, æ forsnabelserer mæ al stellingen stejer (= jeg begår dumheder hele tiden). $Ræhr. _ b) = snakke bagvendt. neèr en feje ¡sej¶èÏ, fosnaßèÏi¡si¶èrè sè = når man "figer sejl" (dvs. siger fejl), "bakker snagvendt". *$Hundslund. \ (ptc., anvendt som adj.:) forsnabel¡seret = forvirret, forbløffet. *$Gosmer.
| for¡små | for·snak |
| Sidens top | |