for¡slikket
for¡slugen| for¡slikket | for¡slugen |
verb. _ afvigende bøjning: ´Áslu·ch ´Áslychè ´Áslucht ´¡slåchèn $Bov.
[< Àfor´ 2]
_ kun i flg. forb.: for¡sluge sig. _ a) = rigsm. [spor. afhjemlet] _ b) = få noget "galt i halsen", i luftrøret (i stedet for spiserøret) [spor. på Als, desuden $Fjolde] æ hæ mæ få¡slukè = jeg har forslugt mig (dvs. fik det i den gale Hals). $Fjolde.
| for¡slikket | for¡slugen |
| Sidens top | |