for¡sluppet

for¡slæbt

for¡slæbe

verb.

[< Àfor´ 2; spredt afhjemlet]

_ kun i flg. forb.: for¡slæbe sig = arbejde hårdt el. bære på noget tungt, så man tager skade af det. hun gor å får¡slævèr sæ o dæn¶ bå¿n = hun går og forslæber sig på det barn. $Vroue. wi sku nok pas æpoe, te ri sku ent faaslæef sæ = vi skulle nok passe på, at de (dvs. hestene) ikke skulle forslæbe sig. Djurs. han får¡slæ·vèr sæ e§t! (= ikke), alm. om den dovne. $Vroue. (talemåde, med vaerianter:) dæn ¡dòw·n wÉl ¡hÉlèr fo¡slæ·ß sæ eñ go ¡tòw¶ ªg嵶 = den dovne vil hellere forslæbe sig end gå to gange. $Torsted.

for¡sluppet	for¡slæbt
Sidens top