for¡skødtÌfor·slag

for·skørster

subst. _ 2.led: ´¡skjøstèr, *´skøster

[< skørster x; spredt i TønderH´S; syn.: for·skærer 2]

= person, der leder arbejdet, når der skæres (dvs. høstes) med segl i marskengene. Den dygtigste (af de 4 høstmænd) gik foran og førte Kommandoen. Han kaldtes "æ Forskøster" (og brugte kommandoerne:) "Begynd!" ¨ "bind!" ¨ "Tobak" (dvs. pause; jf. baks·blok). SJyMSkr.1935´36.250f.

for¡skødtÌfor·slag
Sidens top