Se også Ìfor¡putte (subst.)
verb. _ udtales som »Ìfor¡putte.
[< putte x; spor. afhjemlet]
_ kun i flg. forb.: for¡putte sig = gemme sig (især i legen skjul).
Ìfor¡putte
for·pælÌfor¡puttefor·pælÌfor¡puttefor·pæl