for¡nuftig
for¡nys| for¡nuftig | for¡nys |
adj. _ med sideformen for¡nummeret. _ 2.led: ´¡nomèn alm.; ´¡nom¶è $Læsø; ´¡nåmèn $Agger; ´¡nom¶èn $Give; ´¡nomèrè MVJy.
[< nemme x]
1) = overvældet, betaget; forbavset, overrasket; befippet [Nord- og Midtjy (± Samsø og Him´Ø); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Ve den Omgong gik æ Laag aa, aa æ Lig trillet ud. Æ Kaael blöv saa faanommen, at di rendd dje Vej = ved den omgang (dvs. overlast) gik låget af (kisten), og liget trillede ud; karlene blev så befippede, at de løb deres vej. Fjends´S.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = genert; stille [spor. i Vends, Mors, Him, Fjends, Hards og MØJy] A bløw hiel ilrø i Hojet, faa Mænnen begønt igen aa gren saa smaat a mæ. A stoj aa bløw mie aa mie faanommen = jeg blev helt ildrød i hovedet, for mændene begyndte igen at grine så småt ad mig; jeg stod og blev mere og mere genert. Mardonius.MR.16. Han sad såmænd lisså fånommen hen i en krog aw stouen = han sad såmænd ligeså stille henne i en krog af stuen. MØJy.
3) = udaset, forkommen [spredt i Ommers´Ø] Men fahren di ind i e Skov et bette Støk wa kommen, / Di war aa djer Elændehied saa faahle mød faanommen = men førend de (to børn) var kommet et lille stykke ind i skoven, var de så forfærdelig forkomne (på grund) af deres elendighed. Blich.XXVII.235.
| for¡nuftig | for¡nys |
| Sidens top | |