for¡nasset

for·nat

for¡nast

adj. _ med sideformen for¡nassiet. _ 2.led: ´¡nå·st $Hellum, Han, $Lild, Him´Ø; *´nasjet, *´nassiet Fjends´S.

[< Àfor´ 2; 2.led af uvis opr.; spredt i Han, Him´Ø og Fjends´S, spor. i Vends, Thy´N og Ommers]

= udaset, træt pga. tungt arbejde; forpustet. Vistoft.ca.1825. Han bløw hjirl fornasjet å å løv atter æ kall = han blev helt udkørt af at løbe efter kalvene. Fjends´S.

for¡nasset	for·nat
Sidens top