for¡nøjelig
for·om| for¡nøjelig | for·om |
subst. _ 2.led (med samme vokal som i »Çfor¡nøje): ´¡nÒw¶èls, ´¡nøw¶èls, ´¡nyw¶èls, ´¡niw¶èls Nørrejy; ´¡nöj¶èls/´¡nöjèls, ´¡ny¿èls/´¡ny·èls (K 1.1) Sønderjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; spor. også stof´neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = rigsm. a haad ret mi Faanywwels aw o snakk mæ ham = jeg havde ret min fornøjelse (dvs. stor fornøjelse) af at snakke med ham. Bloch.VD.60. Hvis jen no wil byt’ sin Bedrøwels, / Saa kan han fo min Fornøwels = hvis én nu vil bytte sin bedrøvelse, så kan han få min fornøjelse. JVJens.Skrifter.I.255. (talemåde:) èn ¡hå¿è rit anè fo¡nøw¶èÏsè èñ dæm, èn gjø sè ¡sje϶ = man har ikke andre fornøjelser, end dem man gør sig selv. $Hundslund. \ (spec.:) pigernes fornøjelse = navn på dans [spor. i Østjy] F.IV.92. Lommeklædedansen kaldes ogsaa pi·©èrèns få¡nøwèls; danses af tre, den ene vender Ryggen til de to, og de holder i et Lommetørklæde i Stedet for i Haanden. Vends.
2) = festlig sammenkomst [spor. i Han, Fjends og Ommers] di swæ·r, dæ komèr mæ te fònyw¶èls så tit ¨ di¶è ær ¨ snå¿r we¶ å blyw jÉnèr åm¶ èÛ = de ansete, der komme med til fornöjelse så tit, ¨ di ere ¨ snart ved at blive ene om det (dvs. om at komme til parbal, idet en alm. tjenestekarl ikke har råd). Kvolsgaard.L.120. Næ·r èn kå¶l å èn pi·© blöw gywt, blöw Ûi dånst u¶Û o¶ i o·µès law å en¶ i¶ i gamlès, å så hørt di mæ¶ Ûè sa·m hi¶èlt å ho·ln te¶ i gamèl å ku olè mièr kom te¶ i o·µès få¡nöw¶èlsèr = når en karl og en pige blev gift, blev de danset ud af de unges lag og ind i de gamles, og så hørte de med det samme helt og holdent til de gamle og kunne aldrig mere komme til de unges fester. NPBjerreg.O.38.
| for¡nøjelig | for·om |
| Sidens top | |