Ìfor¡nøje
for¡nøjelig| Ìfor¡nøje | for¡nøjelig |
Se også Ìfor¡nøje (subst.)
verb. _ 2.led: »kort (med note), jf. også K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´¡nøwt hhv. ´¡nøw¶t MØJy´N; ´¡nyr· hhv. ´¡nyr¶ $Løgumkloster; (ptc., med stød:) ´¡nÒw¶è Vends; ´¡nøw¶è Him, Bjerre, $Voldby; ´¡nöw¶èÛ, ´¡nöw¶n $Tved; ´¡nöw¶èÛ Ommers; ´¡nøw¶èt MØJy´S; også ´¡niw¶èt $Jelling; ´¡nyw¶èt SVJy; ´¡ny¿èt Tønder; *´¡ny Angel.
\ Ìspor. også ´¡nöw·/´¡nöw; også ´¡nøw¶, ´¡nöw¶ $Voldby, $Tved; også ´¡niw· Bjerre.
1) = rigsm. (more, underholde). NFogtmann.1812. hÉɶr er let pebernÒÒ¶r, I ka få¡nÒw jer mæ, bette bÒÒ¶n = her er nogle pebernødder I kan fornøje jer med, små børn. AEsp.VO. ¡så mo do ¡gåt go ¡u¿r å få¡nyw· dæ mæ dæm ¡añèr ¡ba¿n = så må du godt gå ud at more dig (lege) med de andre børn. Hards. _ (med overgang til betydning 2:) næh Høsten saa wa faabi, ga han gjænn Kaaelen en stue Skjelling, aa Kuenen faanøut Piggeren mæ Ullent elle Lennet = når høsten så var forbi, gav han gerne karlene en stor skilling, og konen fornøjede pigerne med uldent eller linned. PJæger.IF.29. (talemåder:) Ledt ka fånyw Ban, o mender ka bedrøw dem = der skal (kun) lidt til at fornøje børn og mindre til at bedrøve dem. AarbHards.1930.139. læt få¡nÒw¶we, læt be¡drÒw¶we! = let fornøjet, let bedrøvet. AEsp.VO. \ (ptc., anvendt som adj.:) for¡nøjet = tilfreds. ka do væ få¡nywèr mæ¿r ka a jo åsè = kan du være tilfreds med det, kan jeg jo også. Skautrup.H.II.111. han wa e§t ræt fårnywè = han var ikke ret fornøjet, dvs. han var utilfreds. $Vroue. hun æ miè æñ gåt få¡niwèt = hun er mere end godt tilfreds. $Jelling. (talemåde:) Dæn¶, dær it æ fånøwet mæ let, fo¶e å¬e møj¶ = den, der ikke er tilfreds med lidt, får aldrig meget. MØJy.
2) = godtgøre, betale; yde gentjeneste [spor. i Nørrejy] A el fånøw dæ får¶ et (= jeg vil fornøje dig for det) = betale for en udvist Tjeneste. MØJy.
| Ìfor¡nøje | for¡nøjelig |
| Sidens top | |
}){kind=link}