for¡mosletformuende

formue

subst. _ med sideformen for¡mue (SønJy, spor. i Vends). _ 2.stavelse: ´mu·(è) alm.; ´mò·w, ´må·w Vends; ´muw· Mors; *´mow· spor. i Midtjy.

[< rigsmål; spredt afhjemlet]

= rigsm. væn di vå ¨ så·èn bè¡ga·vèd te di ha·j få¡mu·è, så gaw di ly·s te æ kjerk = når de var sådan begavede (dvs. velhavende), at de havde formue, så gav de lys til kirken (ved begravelse). VSønJy. (talemåde:) Stôer Hou (Hu) aa bette Fomou de ka saa ild te sammel drou = stort sind (dvs. hovmod) og lille formue, det kan så dårligt sammen drage (dvs. forenes). Schade.55.

for¡mosletformuende
Sidens top