for¡moget
for¡moslet| for¡moget | for¡moslet |
subst. _ med sideformen for·mol (Vends). _ afvigende 2.sms.led: ´mol $Hellum, $Tolstrup; ´mo¿l, ´mòl $Børglum.
[< mon x; Him´S, Ommers´V, MVJy (±V, ± Sall´N), MØJy´SØ, Bjerre´N og Samsø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= forspring. Bjerre (Plesner.1814). ¡hañ kå da ¡sa·jt kom ¡føst, hañ ha jo da å ¡gåt ¡få(r)ªmon = han kan da sagtens komme først, han har jo da et godt forspring. $SSamsø. (bl.a. anvendt om ivrigste hest i et spand, el. det korn, der først spirer:) Naar den ene af et Spand Heste stadig vil være foran for den anden ¨ siger man, at den vil ha ¨ æ Formon. HammerumH. no ka æ tar· e§t gyèr æ ku¶èr nöj læµèr, få no hå¿r èr fåt så gu¶è æn får·mon = nu kan tørken ikke gøre kornet noget længere, for nu har det fået så "godt fat". $Vejrum. _ (spec.:) i ¡fårªmån¶ = i forvejen. NSamsø. \ (hertil muligvis også, som adj.:) Lad ahf etter tysk Sprog ò Sej / Hver en jen, der sæ indbiller, / Te Føllen i tysk Spor ò Vej / Er formont, storrumsk ò viller = lad enhver efterabe tysk sprog og talemåde, der indbilder sig, at det at følge i tysk spor og vej er fordelagtigt, fornemt og bedre. *SønderjyDigte.43.
| for¡moget | for¡moslet |
| Sidens top | |