for·mad

for·mand

for¡makket

adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »makke.

[< Àfor´ 2, makke x; spredt i MØJy´N, spor. på Djurs og i Han´Ø]

= overanstrengt, udkørt. no vilh Kwonneren helst i Seng, faade di wa hielt faamakket aa møj æhm i Fejjeren = nu ville konerne helst i seng, fordi de var helt udasede og meget ømme i fødderne (efter en rundtur i København). JyUgeblad.II.319. \ (hertil:) for¡makkelse = overanstrengelse. *Vends.

for·mad	for·mand
Sidens top