for¡lydet
for·læder| for¡lydet | for·læder |
adj. _ med sideformen for¡lundet. _ 2.led: ´¡lø÷ñtj Vends (også *´lynt(j)); ´¡loñèÛ $Agger; *´luent Him´NØ; ´¡loñ·ièÛ HammerumH og Sall (iflg. F.).
[jf. vestnordisk lyndi, gammeldansk lynd (= sind; jf. ODS. Lynne), og svensk ´lynt (SAOB.XVI.1324); Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Hards; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= misfornøjet, utilfreds; uvillig, fornærmet; modløs, forlegen. hwans æ de, do æ foloñèÛ mæj = hvad er det, du er misfornøjet med. $Agger. Være forlyndt = være uvillig, utjenstagtig, som altid gjør en Bagstikker af sig. Vends (Melsen.1811). Haj bløv aa bette Kon faaløntj, ved a snaer æ ham = han blev en lille smule forlyndet, fordi jeg snerrede ad ham. Thise.LS.II.37. \ (også, som navn på spil:) spel få¡lø·ntj = et spil med 5 kort, hvor det gælder om at spille så galt som muligt. *Vends´S (AEsp.VO.). _ (hertil:) a jør mæ forløntj _ brugtes af en gammel kone under kortspil. *Brønderslev.
| for¡lydet | for·læder |
| Sidens top | |