Çfor¡lig
for¡ligelig| Çfor¡lig | for¡ligelig |
Se også Ìfor¡lig (subst.), Çfor¡lig (subst.)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) fårlè alm.; fårèlè $Voldby; fòr·lè Thy.
1) = forud(e) (i rumlig el. tidslig henseend)e [spredt i NVJy og MVJy, spor. i Øst- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder] ¡dæñ¶ ¡peñ¶ ska ¡sej· ¡nåk så ¡fòr·lè = den pind skal sidde nok så langt fremme. $Torsted. Pigen var saa forrelig (= i så god tid), at hun allerede havde fået finker lavet og fået dem over ilden i en sort lergryde. MVJy (Krist.JyF.VIII.97).
2) (overført) = fremmelig, klog [spor. afhjemlet] mæn ¡dæm· dæ wa ¡mjÉst ¡fòr·lè í è, ¡di ky jo te ¡huñ·bòr = men de der var klogest, de kørte jo til Hundborg (og fik deres tørv solgt der). Thy.
| Çfor¡lig | for¡ligelig |
| Sidens top | |