Çfor·landfor¡langen

for¡lange

verb. _ 2.led: »kort (med note), jf. også K 1.3.Ç _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er (K 6.2) $Voldby, yngre kilder i Vends. _ præt. og ptc.: ´t alm.È; ´et (K 6.1) Sall, Fjends´N, Him´V, sideform i NVJy; ´Álañ(·) hhv. ´¡lañ Als; (præt.:) ´§t Vestjy (K 1.6, dog ± Sall og Fjends´N); (ptc.:) ´¶t Vends, $Læsø, Djurs, MØJy.

\ Ìogså ´¡laµ¶ $Voldby; Çformerne med ´a´ i MVJy´S og MØJy er formentlig yngre, indlånt < rigsmål; Èse dog afvigende præt. hhv. ptc. nedenfor.

 Næste betydning

1) = kræve (især i handel) [Nord- og MidtjyMØJy´S, men inkl. SVJy´NV), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: fordre]

Tæt afhjemlet

¡jer¶èk fo¡laµt it o¬ ¡teµ¶, å så prutèt di eñ¡da, de wa èn skit ¡hañ¶èÏ = Erik forlangte ikke alverden, og så »pruttede de endda; det var en dårlig handel. $Hundslund. (handelsnorm:) veñèr ¡jæn¶ haj få¡laµt å èn ¡a·n haj ¡böj¶èn ¡så måt ¡dær ¡enèr go ¡eñ¶ i è ¡hañ¶èÏ ¡eñèn han vå ¡gån¶ ¡fra¶ èt i¡gjæn = når en havde forlangt (en pris), og en anden havde budt, så måtte ingen gå ind i handelen, inden han (dvs. den bydende) var gået fra det igen. $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) dæñ¶ dær æjèr æ grís, får¡låµèr æ prís = den der ejer grisen, forlanger prisen. $Vroue. æn ka e§t fo¡laµ· mièr å æ röw eñ æ bæl¶è = man kan ikke kræve mere af ræven end skindet. $Darum. \ (også, med betydningsovergang) = forvente [spor. afhjemlet] hun haj it fåt råw¶ te¶ å seÛ mæ¶ èÛ, å så ku i it få¡lå·µ, te hun sku væw· så møÛ¶, som hun hæj·s haj kun¶ = hun havde ikke fået ro til at sidde med det, og så kunne I ikke forvente, at hun skulle væve så meget, som hun ellers havde kunnet. NPBjerreg.ÅOmmers.44. de var ett aa folaang te æ Baer sku fostaa ed = det var ikke at vente, at børnene skulle forstå det. JSøe.TB.32. (talemåde, med varianter:) jæn ka ju ¡ejk fo¡låµ· ¡åñt ¡o èn ¡stuw¶ æn è ¡brø¿l = man kan jo ikke forlange andet af en stud end et brøl, altså: man kan ikke forlange, at en så ubegavet person skal komme med en fornuftig udtalelse. $Haverslev.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bede om; ofte i forb. forlange nogen til noget [spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy samt i ældre (til dels bibelsk inspirerede) kilder fra SSlesv] a wÉ entj om a ku ha få¡lång¶t dæ te å löwn mæ en haltøj by¶g? = jeg ved ikke om jeg turde bede dig låne mig en halvtønde byg. AEsp.VO. Såm¶ti tægge di Tow¶ å såm¶ti Fø·wå·r; mæn di folånge ald¶ti æn bette Krom· i Guds hælder Jesu Naw¶n = somme tider tiggede de uld og somme tider fødevarer, men de bad altid om en lille smule i Guds eller Jesu navn. TKrist.BT.22. Haj var eñtj komÉn lÉngÉr, da de va mørk avtÉn, Éj te Bijlet kròvÉr, så jik haj ej dær å fålångt huvs, å dæ var eñtj ivæj = han var ikke kommet længere, da det var mørk aften, end til Bilidt kro, så gik han derind og bad om husly, og der var ikke noget i vejen (for det). Grønb.Opt.81.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = fri til. han få¡laµ§t heñ = friede til hende. *$Mandø.

 Forrige betydning

4) (upersonligt:) det forlanger én = vedkommende har lyst til, kunne godt tænke sig [< ældre rigsmål, jf. ODS. forlange 1 (= længes efter, begære)] det skulde forlange mig at vide, hvad han vil giøre = (jeg skulle) nære Længsel efter ¨. *MØJy (HBrøchner.ca.1810).

Çfor·landfor¡langen
Sidens top