for·løber
form| for·løber | form |
verb.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. æ do©tèr måt få¡lø·s hiñ = lægen måtte forløse hende. $Darum. kuènèn sku pas èpo, te hon fÉk ej§t bå·nstø§kèn, fòr så kuñ hon nåk ej§t blyw fòlø¿st = konen (som var gravid) skulle passe på, at hun ikke fik »banestykket (på får), for så kunne hun nok ikke blive forløst. Kvolsgaard.L.70.
| for·løber | form |
| Sidens top | |