for¡længe
for·læs| for¡længe | for·læs |
adj., adv. _ 2.sms.led: ´®læns alm.; ´®læñs (stedvis svækket til ´®lèñs) Midtjy´S og Sydjy; også (ældre) ´®læjs Vends; også (ældre) ´®læçjs HadsH (MØJy); også ´®leµs $Læsø; også ´ªlæñ¶s $Tved; også ´®luñs VSønJy.
1) = rigsm. _ (spec.:) får·lèñs væj¶r er hørt en enkelt gang i betydn.: medvind. $Darum. \ faste forb.: gå forlæns over = falde forover [spor. afhjemlet] _ (overført:) gå forlæns til bordet = spise grådigt. Wor Slagter han haaj ett imud, ¨ / te vi gik forlænds te æ Burd / for ret aa fyld wor Kraas = vor slagter havde intet imod, at vi gik forlæns til bordet for ret at fylde vor kråse. *Aakj.VVF.98. de ær en kå¿l, dær gor får·læns te¶è bu¶èr = det er en karl med glubende appetit. *$Vroue.
2) = forlods [Læsø, spredt i SVJy, spor. i Hards´S og ØSønJy´N] a taaw mindt faarlæns ud, faa de haaj a laaw te = jeg tog mit forlods, for det havde jeg lov til. SVJy.
| for¡længe | for·læs |
| Sidens top | |