Çfor·lægge

for·lægger

Se også Ìfor¡lægge (verb.), Çfor·lægge (verb.)

Èfor·lægge

verb. _ ptc.: *får·lå¿ Hards; skrevet *faalød Horsens´egnen.

[vel < lægge x; spor. i ældre kilder fra Hards og MØJy´S]

(ptc.) = beskikket af skæbnen. Man skal friste, hvad En er forlagt, dvs. Man kan ej undgaae sin Skjebne. Hards (Iris.1808.189). Dær war ham e§t læµer Lyw¶ får·lå¿ = der var ikke beskikket ham et længere liv. Hards (PKMadsen.Opt.). AarbKult.1897.6. saan en sælle Lykke æ der somm’ forlød = sådan en sølle lykke er nogle beskikket. MØJy´S.

Çfor·lægge	for·lægger
Sidens top