for¡kue
for¡kuldet| for¡kue | for¡kuldet |
adj. _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡kúè (K 2.1) Vends (yngre ´¡kuw¶è); ´¡kuwè Han, Mors; ´¡ku¿è $Havbro, $Voldby; ´¡ku¿èÛ $Tved; ´¡ku¿èt alm. i MØJy og Sydjy; ´¡kuj¶ $Skannerup, $Ål; *´¡kew¶et Bjerre; ´¡kujè Als.
[spredt i Nørrejy, spor. på Als]
= rigsm. kuènèn ¡so¿ se fo¡ku¿èt ¡u¶èÛ = konen så så forkuet ud. $Hundslund. (talemåde:) di É så få¡kukè å fa·nèn, de di tör eñtj nöwn Wòr¡hær· (= de er så forkuede af fanden, at de ikke tør nævne vorherre), om dem, der er under streng ave. $Hellum.
| for¡kue | for¡kuldet |
| Sidens top | |