for¡knoklet

for¡knuflet

for¡knuffen

adj. _ 2.led: ´¡knofèn

[formentlig < (neder)tysk knuffen (= puffe, støde); spor. i Sydjy´S og SønJy´N]

= forknyt. hañ ¡se· så få¡knofèn = han ser så forknuffen ud (om en, som de andre er på Nakken af). $Øsby. lidt silde vaa et, mæn hun vaa æt faaknoffen aa vild ingen ha mæ sei = lidt sent var det, men hun var ikke forknyt og ville ingen have med sig (som ledsager). MaltH.

for¡knoklet	for¡knuflet
Sidens top