for¡knavet

for¡knebet

for¡kneben

adj. _ 2.led: ´¡knevèn $Voldby; ´¡kneßèn $Hundslund; ´¡kne·vèn $Jelling; ´¡knæv¶èn $Tvis, $Ål; ´¡knev¶èn $Lejrskov, GørdingH (SVJy); ´¡kne¿vèn $Løgumkloster; ´¡knefèn SønJy´S.

[< Àfor´ 2, knibe x; spredt i SyJy og SønJy, spor. i Midtjy]

= (for) kneben, trang (om plads, rum). (oftest som adv.:) di hæ· et e·nle fejt fokneffen, di æ fo smaa, dæ Romme = de har det egentlig slemt knebent med plads; de er for små, deres rum. Sundeved. vi saÛ så få¡kne·vèn i æ ¡å·©ªstu¿l = vi sad så forknebent (tæt sammen) i agestolen. $Jelling.

for¡knavet	for¡knebet
Sidens top