Ìfor·kastÈfor·kast

Se også Ìfor·kast (subst., sms.led), Èfor·kast (subst.)

Çfor·kast

subst.

[< kast x; spor. i Fjends og SVJy´S; syn.: for·ager, for·pløjning]

= jordstykket for enden af en ager, hvor man vender med markredskaberne. Når plovdrengen (der styrede hestene foran hjulploven) kom til forkastet, hed det gjærne: "Hvi (= hvorfor) vender du ikke bæsterne, ¨ vi får jo ploven spoleret". Krist.JyA.I.36.

Ìfor·kastÈfor·kast
Sidens top