for¡kanklet
for·karl| for¡kanklet | for·karl |
adj. _ ¡få·kåñtè
[vel < kantet x; spor. på Als]
= ubehjælpsom, ubehændig; omstændelig. deæ få stu æ sånt e ledt fåkånde = derfor (dvs. pga. en forvridning af hånden) stod jeg lidt ubehjælpsom (da grisen skulle slagtes). HAlsinger. (JyTid. 12/12 1948).
| for¡kanklet | for·karl |
| Sidens top | |