for¡jattet
for¡jukket| for¡jattet | for¡jukket |
verb. _ ptc.: ´¡jåkè
[muligvis omtolkning < for¡jukket (se artiklens slutning); jf. ØMO. forjokket 2 (= overbebyrdet etc.); kun anførte kilder fra Vends]
= fordærve, ødelægge. Grujloven ¨ ku wi hat møj Faanøvels aa, hves wi entj siel ha goen hen aa faajokke en i 66 = grundloven kunne vi have haft megen fornøjelse af, hvis vi ikke selv var gået hen og havde ødelagt den i 1866 (nemlig ved atter at begrænse den alm. valgret). Thise.NKS.79 (og andre steder i forfatterskabet). AarbVends.1935.124.
| for¡jattet | for¡jukket |
| Sidens top | |