for·ind
foring| for·ind | foring |
adv. _ med sideformen før¡inden. _ afvigende 1.sms.led: fø´ Als.
1) = indenfor, indvendig; inderst (inde) [spredt afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] Fryser du ikke? _ næj¶, a æ ¡gåt ¡klæj¶ få¡eñèn = nej, jeg er godt påklædt under overtøjet. $Haverslev. hu¿sèt ska kalkès bårè får¡ujèn å får¡iñèn = huset skal kalkes både udvendigt og indvendigt. Silkeborg (F.). næ¿è vi gik roñt åm de stuè ¡ywèϪtre¿ ¨ i ¡fi· he¬è ¡fæm¶ rækjè, sku di menèrè ¡bø¿èn go fo¡reñèn = når vi gik rundt om det store juletræ (i forsamlingshuset), skulle de mindre børn gå inderst. $Hundslund. hu¶j jæ·mt sæ åj¶jer sæng¶en, hi¶lt e·j får¡ejn = hunden gemte sig under sengen, helt inderst inde. AEsp.VO. _ (talemåder, med varianter:) Blank foruden aa kraa·nk (= »krank) forinnen _ heder det om et stadselig klædt Qvindfolk, som man ikke troer at eje det fornødne Underlinnet. Schade.34. Haj ær lö·n bå·de får¡u·n å får¡e·n å låntj ni¶r i Halsi (= han er lodden både udvendig og indvendig og langt ned i halsen), ¨ i Betydning(en) Rævepels. AarbVends.1933.105. \ (spec.:) læse for¡inden = læse indenad [spor. afhjemlet]
2) = inden, før (et tidligere nævnt tidspunkt) [< rigsmål; spor. afhjemlet] sie, om I ka fo en christen Minnesk tee aa kjør ud ætte mæ _ hvis sommensti a ær ett dø forinnen = se, om I kan få et kristent menneske til at køre ud efter mig, hvis jeg da ikke er død inden da. Blich.XXIII.123. \ (også:) som konj. [spor. afhjemlet] æ klå§k blöw øw¶èr töl¶, får¡iñèn han sañst te å lest a¡stæj = klokken blev tolv, inden han sansede at liste af (sted). $Vroue.
| for·ind | foring |
| Sidens top | |