for·hvejr
Çfor¡hverve| for·hvejr | Çfor¡hverve |
Se også Çfor¡hverve (verb.)
verb. _ 2.led: ´hwÉrè $Børglum, HvetboH; ´hwerè KærH; *´hværri VennebjergH. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: u.end. (i ptc. dog med stød: ´hwÉr¶è etc.).
[1617: forhverre (= forhindre i at flygte ?) (AarbRanders.1915.100); < Àfor´ 1; 2.led muligvis < gammeldansk hwærfæ (jf. ODS. hverre), men med anden dialektal udbredelse end Ìhverve (og formentlig sammenblandet med værge x, jf. udtaleformen med *´i); spor. i ældre kilder fra Vends]
= forhindre; undgå. ªhÉ¿ ¨ i ¡bör·m ªsòw¶n ¨ sku di te ¡løkèn å si ¡ætèr, om ¡sla·ßèrn ¨ sku kom ¡luski i ¡kletèrn frå ¡søçj·n å: ¡de sku da få¡hwÉrès = her i Børglum sogn skulle de til Løkken for at se, om slaverne (dvs. de undvegne straffefanger, jf. slave x) skulle komme luskende i klitterne sønden fra; det skulle da forhindres. Dania.II.254. a fæjje såj¶jen å gu¶lt får å få¡hwærre, at de sku leg dÉɶr å skrassel = jeg fejede sandet af gulvet for at undgå, at det skulle ligge der og knase. AEsp.VO.
| for·hvejr | Çfor¡hverve |
| Sidens top | |