for·hus
for·hvejr| for·hus | for·hvejr |
verb. _ 2.led: ´hutèl/´hutèÏ (K 4.8). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Nord- og Midtjy (± Djurs og MØJy´S).
[vist < rigsmål; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= ødelægge, fordærve (ved misbrug). hanj haar rent forhuttelt sæ siel = (han har rent) ødelagt sig selv. Lars.Ordb.58. dænd në Vún, han fek, ær oldè¡re· he¶l få¡hutlèt = den ny Vogn, som han fik, er allerede halvt (= halvvejs) ødelagt. HostrupD.II.2.20.
| for·hus | for·hvejr |
| Sidens top | |