for¡hjanet
for¡hjappelse| for¡hjanet | for¡hjappelse |
verb.
[< Çhjappe; spredt i Nord- og Vestjy, spor. i Sønderjy]
_ kun i flg. forb.: for¡hjappe sig = fortale sig, tale over sig; (i udvidet betydning:) forhaste sig, bære sig tosset ad. a kam te å få¡hjap mæ å sòòe no rÉɶn ga¶l nooe = jeg kom til at forhjappe mig og sagde noget helt galt noget (som jeg aldrig skulle have fortalt). AEsp.VO. gi dæ no stå·ñ, do ska e§k fo¡hja§p dæ = giv dig nu stunder, du skal ikke forhjappe dig. $Agger.
| for¡hjanet | for¡hjappelse |
| Sidens top | |