for·hilde

for¡hindre

for¡hildre

verb.

[< hildre 1; spor. i ældre kilder fra MVJy og SVJy´N]

= forhindre. a ku e§t få¡hi¬èr ham i¿ å gy·r èt = jeg kunne ikke forhindre ham i at gøre det. HSandv.Stauning.72. hun bliver da noget forhildret ¨ og bier vel sildig = hun bliver da noget forhindret og venter til vel sent. Krist.JyF.IV.319.

for·hilde	for¡hindre
Sidens top