for¡handling
Çfor¡have| for¡handling | Çfor¡have |
Se også Çfor¡have (verb.)
verb.
[af uvis opr., men formentlig < nedertysk; spor. i ældre kilder fra SønJy]
_ kun i flg. forb.: for¡have sig = begå sig, klare sig. Hun ka døchte fårha sæ mæ di sto·r (= hun kan sagtens forhave sig med de store), dvs. omgaas med dem. $Agerskov.
| for¡handling | Çfor¡have |
| Sidens top | |