for·hæng

for¡hærket

for¡hængt

adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »Çhænge.

[< Àfor´ 2, Çhænge; spor. på Sundeved og i Angel]

= som higer (efter); "vild" (med); forfalden (til). de va èt pa Ábrujfålk, di va ¡tæmlè få¡hænt å· ènªañè = der var et par forlovede, de var temmelig "vilde" med hinanden. Angel. Faaheend etter Kortspill = forfalden til, ivrig efter kortspil. Sundeved.

for·hæng	for¡hærket
Sidens top