for·fra
for·fylde| for·fra | for·fylde |
adj. _ med sideformerne for¡frøst, for¡frøsnet. _ afvigende 2.sms.led: også ´¡frø·st Vends´N og ´M; ´¡frø·sènèt $Darum; ´¡fröjsnèt $Agerskov.
[< Àfor´ 2]
= rigsm. (gennemkold). hon wa somænd så fofrøssen, te hon rest we¶ ed, da hon kam = hun var såmænd så gennemkold, at hun rystede ved det, da hun kom. HJens.HDF.22. (talemåde, med varianter:) En sulten å fåfråsen æ læt kåsen = en sulten og forfrossen er let kyst (dvs. taber let modet). MØJy. \ (også) = kuldskær [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] Han ¡æ så få¡fröjsèn (dvs. Han kan ikke tåle megen Kulde, fryser let). HostrupD.II.1.143. \ for¡frossen skrædder (el. som sms. forfrossen·skrædder) = frossenpind [spor. i samme områder] Din Få¡fröjsèn¡skrer· = Din forfrosne Skrædder, sammenfattet til Navneord. HostrupD.II.1.144.
| for·fra | for·fylde |
| Sidens top | |