for¡fjamletfor·fjerding

for¡fjamsket

adj. _ med sideformen for¡fjumsket (spredt i SVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll). _ 2.led: (´et K 6.1:) ´¡fjamskè alm.; ´¡fjam·skè $Havbro, $Vroue; ´¡fjam¶skè SSamsø, $Voldby; ´Áfjamskè $Als; (forvansket:) ´¡fjumset SSamsø; ´¡fjamselsk Han.

[vel < rigsmål; jf. Èfjamsk; formerne med ´u´ skyldes sandsynligvis sammenblanding med for¡fjumret; Østjy, spredt i Vest- og Sønderjy]

= overasket; forvirret; ængstelig. a bløv saa forfjamske, a saanjst injn Ting = jeg blev så forfjamsket, (at) jeg sansede ingenting. Lars.Ordb.52.

for¡fjamletfor·fjerding
Sidens top