for¡fjumret
for¡flisket| for¡fjumret | for¡flisket |
verb.
[< Çfjæle]
1) = skjule, gemme [spor. i Vends] (sagn:) ætè dæ¶j da hòwè tjælèµèn å fåfi·l he fjÉtkrok = efter den dag huskede kællingen at skjule sin fedtkrukke. BørglumH. (navn på leg:) å forfile tåmpi = at gemme »tampen. KærH (Vends).
2) i faste forb. (som navne på legen skjul; brugt dels verbalt, dels substantivisk, jf. Ord&Sag.2010.9ff.). _ for¡fjæle (sig), (lege/skåte) for¡fjæle [Vends´SØ, spredt i Him (±S); spor. i øvrige NJy, i Thy´NØ og på Mors; se kort; syn.: Çfjæle 2.3 (forb. fjæle ¡kuk)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
det var nu ikke min livret at møde op i hvidt matrostøj, når vi så skulle "uk å forfiel" (lege skjul) i laden, kravle i træerne, og hvad raske børn nu ellers kunne more sig med. BarnVends.III.120. _ (lege) for¡fjæle´og´¡finde [Thy´NØ, spor. i KærH (Vends); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
vi leger fofiel å feen; kan vi ikke finde den (dvs. vedkommende), siger vi "kuk engång ihvor do æ" (= kuk engang, hvor du end er). HillerslevH. _ for¡fjæle´(i´)¡kuk [sammenblandet med fjæle ¡kuk (se Çfjæle 2.3); spor. i KærH (Vends)]
| for¡fjumret | for¡flisket |
| Sidens top | |