for¡fikkelse
for¡fimret| for¡fikkelse | for¡fimret |
Se også for¡fippet (adj.)
adj. _ med sideformen for¡fikkeret. _ 2.led: ´¡fekèt/´¡fekèÛ/´¡fekè (K 6.1) alm. i Nørrejy; ´¡fe§kèÛ/´¡fe§kè/´¡fe§kèr/´¡fe§kèt (K 6.1) Vestjy (K 1.4); *´fÉkèrèt MØJy´S (F.).
[jf. Àfor´ 2; muligvis < for¡fippet, jf. APhS.III.39; spredt i Nørrejy; syn.: be¡fippet]
= overrasket, forskrækket; forfjamsket, forvirret. Han bløv saa fofikket dvs. han blev saa forvirret at han vidste hverken ud eller ind. Schade.171. æ sølle mand bløw jo så fåfikke, te han rywæ æ hat å æ huæ = den stakkels mand blev jo så forfjamsket, at han river hatten af sit hoved (da kongen beder ham tage hatten af). AarbSkive.1952.84. a blöw¶ så får¡fe§kè da æ ¡awèrhöns re·st sæ får æ fær· a¶mè te a næ¶r håj glæmt å sky·r = jeg blev så forskrækket, da agerhønsene fløj op for fødderne af mig, at jeg nær havde glemt at skyde. $Vroue. \ hertil (og formentlig afledt heraf): for¡fikke = forskrække. der lyder en Swalder / som nær en Flok Fowl’, der haar lejn o en Plet, / forfikkes (= ængstes) og reser sæ mødt o æ Næt = der lyder et »svalder, som når en flok fugle, der har ligget på et sted, forskrækkes og flyver op midt om natten. *Aakj.ET.34.
| for¡fikkelse | for¡fimret |
| Sidens top | |