for¡førmet
for¡gabt| for¡førmet | for¡gabt |
adj. _ 2.led: samme udtale som ptc. af »¢få.
[< Àfor´ 2; jf. ældre rigsmål forfaaet (med) (= indviklet i noget, man ikke kan magte; ODS.V.424), ØMO. forfået (= medtaget, forvirret etc.)]
1) = træt, overanstrengt; besværet, belemret [spredt i HadsH og VoerH (MØJy), spor. i øvrige Nørrejy] gu ¡kå¿Ï æ ¡hastè i ¡væç·jèµèn, ¡ba·©ªætè ka haçj ¡gåt væ ¡he¿Ï fo¡fot å ha ¡hja·tkwaªbafèÏs = godkarl (= fyren) er hastig i vendingen, bagefter kan han godt være overanstrengt og have hjertebesværligheder. $Gosmer. hañ æ få¡fòt mæ èn kò¿l, hañ it ka blyw lÉjè = han er forlegen med en karl, som han ikke kan blive ledig, dvs. blive af med, han har fået (ansat) en karl for mange. VoerH. han æ få¡fåt mæ¶ èt = det er ham over hånden (dvs. mere end han kan klare). $Darum.
2) = målløs; handlingslammet; forknyt [spredt i Thy´M og ´S, desuden NSamsø, spor. i øvrige Nørrejy] fo¡fot = modløs, overvældet og derfor stille og ude af stand til at handle, fx. pga. modgang, sorg, følelse af egen ringhed over for omgivelserne ¨, egen uformåenhed el. rådløshed over for begivenheder, undertrykkelse. _ han ¡blÒw¶ så fo¡fot, da han ¡hÒ§t hon wa ¡dø¿è (= han blev overvældet, da han hørte hun var død). $Torsted. hañ wa ¡he¿Ï fo¡fot mæ sè ¡sje϶ = (han var helt) i vildrede (med sig selv). $Hundslund. \ (også) = misfornøjet. *$Agger.
| for¡førmet | for¡gabt |
| Sidens top | |