for¡brølet

Çfor·bud

Se også Çfor·bud (subst.), Èfor·bud (subst.), ¢for¡bud (subst.)

Ìfor·bud

subst.

[< bud 2; spor. i Nørrejy]

= rigsm. \ (spec.:) tage forbud. å ta Fårbåj o jæn si Løn (= på ens løn; dvs. at én, man har gæld til, kan) lægge Beslag på Lønnen, så den ikke kan hæves førend Gjælden er afklaret. *Hards (Røjkjær.Opt.). *MØJy´S.

for¡brølet	Çfor·bud
Sidens top